Please use another Browser

It looks like you are using a browser that is not fully supported. Please note that there might be constraints on site display and usability. For the best experience we suggest that you download the newest version of a supported browser:

Internet Explorer, Chrome Browser, Firefox Browser, Safari Browser

Continue with the current browser

AI baner vejen for 30 procent lavere varmeforbrug i dansk shoppingcenter

Besparelsen er opnået med hjælp fra Siemens og AI-baseret varmestyring fra Siemens’ partner Myrspoven.
"Vi ser nu, at teknologien og ekspertisen er til stede til at få vores bygningsdata til at arbejde for os. Med autonom AI-styring af varme- og elforbruget samt Siemens' ekspertsupport ser vi målbare besparelser fra første dag. Med de erfaringer, som vi har gjort os i denne proces, er vi nu klar til at undersøge, hvor denne AI-løsning ellers kan hjælpe os med yderligere reduktioner af vores energiforbrug på tværs af vores portefølje," siger Martin Bødker Hansen, Head of Energy & Climate i Danske Shoppingcentre. 
Løsningen bygger på Siemens' digitale bygningsplatform Building X, som samler og analyserer data fra bygningens tekniske installationer og løbende optimerer varme og ventilation ud fra blandt andet vejrforhold og bygningens aktuelle behov. Formålet er at reducere energiforbruget uden at gå på kompromis med komforten for centrets besøgende og butikker.
Hos Siemens ser man erfaringerne fra Glostrup som et eksempel på et større potentiale i eksisterende bygninger.
"Resultaterne viser, at eksisterende bygninger kan opnå betydelige energibesparelser uden større fysiske investeringer. Når data bruges aktivt, kan bygningerne i langt højere grad styre sig selv," siger Thomas Brændgaard Nielsen, Vertical Account Manager i Siemens.
Kolding Storcenter bliver det næste center, hvor løsningen tages i brug. Ambitionen er at udbrede de dokumenterede energibesparelser til flere af Danske Shoppingcentres 16 shoppingcentre.
Om Siemens Siemens AG (Berlin og München) er en teknologivirksomhed med fokus på industri, infrastruktur, transport og sundhedspleje. Virksomhedens formål er at skabe teknologi, der forbedrer hverdagen for alle. Ved at kombinere den virkelige og den digitale verden giver Siemens kunderne mulighed for at accelerere deres digitale og bæredygtige transformation, hvilket gør fabrikker mere effektive, byer mere beboelige og transport mere bæredygtig. Som leder inden for industriel AI udnytter Siemens sit dybe faglige kendskab til at implementere AI – også generativ AI – i konkrete løsninger, hvilket gør AI tilgængelig og meningsfuld for kunder på tværs af forskellige brancher. Siemens ejer desuden en majoritetsandel i det børsnoterede Siemens Healthineers, en globalt førende medicinsk teknologivirksomhed, der driver innovation inden for sundhedssektoren. I regnskabsåret 2025, der sluttede den 30. september 2025, genererede Siemens-koncernen en omsætning på 78,9 mia. euro og en nettoindkomst på 10,4 mia. euro. Pr. 30. september 2024 beskæftigede virksomheden omkring 318.000 mennesker på verdensplan på baggrund af fortsatte aktiviteter. Siemens i Danmark har hovedsæde i Ballerup tæt på København og afdelinger i Jylland og Odense, hvor der i alt beskæftiges 590 medarbejdere. I regnskabsåret 2024/2025 opnåede Siemens en omsætning på ca. 2,2 mia. kr. Yderligere oplysninger findes på internettet på www.siemens.com.
Read more

Контакт

Christian Bentsen

Communications Manager

+45 5124 5355