Please use another Browser

It looks like you are using a browser that is not fully supported. Please note that there might be constraints on site display and usability. For the best experience we suggest that you download the newest version of a supported browser:

Internet Explorer, Chrome Browser, Firefox Browser, Safari Browser

Continue with the current browser

TIA-portalen V18 sikrer større effektivitet og fleksibilitet

Med den nye version af TIA-portalen (V18) bliver automationsudvikling mere effektiv og fleksibel.

Det er derfor, at den nye version af TIA-portalen booster udviklingseffektiviteten og tilbyder forbedrede funktioner i forhold til multi-user-udvikling. Det betyder, at brugerne kan arbejde i teams og parallelt på projekter og opbygge og administrere delte biblioteker. Adgangsrettighederne kan tildeles individuelt eller gruppevis, og dermed bliver det mere fleksibelt at arbejde sammen.
Nu kan udviklingsplatformen – som tidligere var et standardværktøj, der blev brugt inden for operationel teknologi (OT) – også bruges af IT-brugere, uden at de først skal oplæres i det. Det sker med SIMATIC Automation Xpansion (SIMATIC AX). Dermed får IT-professionelle et kendt udviklingsmiljø at arbejde med baseret på Visual Studio Code og versionskontrol via GitLab. Med denne udvikling tager Siemens ikke bare et afgørende skridt mod IT/OT-integration – de gør også op med den stigende mangel på kvalificerede medarbejdere i OT-miljøet. På den måde kan man lave biblioteker med objektorientering i Structured Text og integrere dette i TIA-portalen. SIMATIC AX er en option, der fås som en service eller som er cloud-baseret. Det betyder, at man kan downloade og opdatere projekter hurtigt og nemt, når som helst og hvor som helst.
Eftersom motion-applikationer inden for automation bliver mere og mere komplekse, så rummer den nye version af TIA-portalen også en enkel og holistisk udvikling inden for 5D/6D-kinematik: Med andre ord kan motion control håndtere op til seks interpolerende akser. Nu kan man nemt integrere kompleks kinematik som fx robotter i industrielle processer i TIA-portalen. På den måde kan virksomhederne nemt udvide, konvertere eller ændre deres produktionsfaciliteter uden at det påvirker de kørende systemer.
Samspillet mellem TIA-portalen og SIMATIC-controllere er også blevet optimeret: SIMATIC S7-1500 og SIMATIC ET 200SP har fået væsentligt mere lager samt performance, dette gælder også for kommunikationsdelen. For S7-1500 H-systemerne understøtter de nu også R1-redundans. Med R1 redundans benyttes der 2 stk. ET200 SP-interfaces, som gør, at hvert system har fat i hvert sit interface-modul. Dermed får man størst mulig tilgængelighed til applikationerne, og det er med til at løse fremtidens automationsudfordringer. Det er nemt og fleksibelt at integrere R1-redundans i eksisterende netværk uden at skulle ændre noget. Det gør det til en af de mest enkle løsninger på markedet, som kan benyttes inden for en lang række brancher – i fabriksautomation og inden for logistik og infrastruktur, hvor R1-redundans er særligt relevant i store infrastrukturprojekter. SIMATIC-hardwaren understøtter også de nyeste security-standarder, og derfor er der i V18 et stærkt fokus på security.

Få mere at vide om TIA-portalen her

Siemens AG (Berlin og München) er en teknologivirksomhed med fokus på industri, infrastruktur, transport og sundhed. Virksomheden udvikler teknologi som har til formål at skabe reel værdi for kunderne gennem mere ressourceeffektive fabrikker, modstandsdygtige forsyningskæder, smartere bygninger og elnet, renere og mere komfortabel transport samt avanceret sundhedsteknologi. Ved at kombinere den virkelige og den digitale verden giver Siemens sine kunder mulighed for at transformere deres industrier og markeder og hjælper dem med at ændre hverdagen for milliarder af mennesker. Siemens ejer også en majoritetsandel i det børsnoterede selskab Siemens Healthineers, som er en globalt førende udbyder af medicinsk teknologi, der er med til at forme fremtidens sundhedsvæsen. Derudover har Siemens en minoritetsandel i Siemens Energy, der er en global leder inden for transmission og produktion af elektrisk energi. I regnskabet 2022, som sluttede d. 30. september 2022, havde Siemens koncernen en omsætning på 72 mia. euro og et nettoresultat på 4,4 mia. euro. Hertil havde virksomheden pr. 30. september 2022 omkring 311.000 medarbejdere på verdensplan. Find mere information på www.siemens.com.
Læs mere

Kontakt

Mette Hansen

Siemens A/S

Borupvang 9
2750 Ballerup
Danmark

+45 29 44 93 51