Please use another Browser

It looks like you are using a browser that is not fully supported. Please note that there might be constraints on site display and usability. For the best experience we suggest that you download the newest version of a supported browser:

Internet Explorer, Chrome Browser, Firefox Browser, Safari Browser

Continue with the current browser

Siemens og Region Hovedstaden indgår rammeaftale om BMS-platform for bygningsautomatik

Foto: Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Med aftalen sikrer Region Hovedstaden således både en ensartethed i teknologi og udstyr, der gør, at alle tekniske anlæg spiller bedre sammen i drift og betjening, og samtidig sikres leverancehastigheden af udstyr til hospitalets store visioner for kommende renoveringer og nybyggerier.
John Mikkelsen, Center for Ejendommes driftschef for Rigshospitalets matrikler, siger: 
Center for Ejendomme har en vision om at konsolidere vores BMS-systemer på tværs af vores hospitaler. Det er ud fra denne vision, at vi har udbudt en ny strategisk platform på Rigshospitalets matrikler. Vi ser frem til at kunne samle mange af vores store facility-systemer på én brugerflade og dermed have mulighed for en mere effektiv og optimeret drift. Vi glæder os til samarbejdet med Siemens om denne store og spændende opgave, som det er at implementere den nye BMS-platform i forbindelse med nye byggerier og renovering af den eksisterende bygningsmasse. 
- I Siemens er vi stolte af at blive udvalgt som leverandør af smart bygningsautomatik på et så stort projekt som dette. Vi glæder os til de næste fire år at være med på rejsen med Center for Ejendomme om at optimere på indeklima, drift og vedligehold og gøre Region Hovedstadens hospitaler til de mest veldrevne og energieffektive af slagsen, siger Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens.
Fundament for Smart Buildings 
Med den nye BMS-platform tager Region Hovedstaden et stort skridt i retning af at gøre hospitalerne til Smart Buildings med fokus på effektiv Facility Management. Kernen i platformen er Siemens management-platform, Desigo CC, som er et digitalt, multidisciplinært system, der opsamler data på tværs af bygningernes systemer og får dem alle til at spille sammen.
Med Desigo CC kan bygningerne således leve op til de nuværende krav om driftsoptimering og energieffektivitet, og samtidig udgør det fundamentet for fremtidige potentielle krav om fx integration af IoT-enheder, opsætning af ladestandere eller mulighed for at tilbyde fleksibilitet til elnettet.

Fakta

  • Rigshospitalet skal have ny BMS-platform, der bliver en samlet og overordnet brugerflade for betjening, visualisering og alarmering vedrørende samtlige tekniske installationer i bygningerne på lokationer i København og Glostrup.
  • Siemens er blevet tildelt en rammeaftale, der omfatter tre hovedområder: 1) digitale management-løsninger, der effektiviserer driften, 2) energieffektivisering, og 3) en smart brugerflade, der giver nem adgang til dataopsamling, dataanalyse, alarmhåndtering fra både PC, smartphone mv.
  • Rammeaftalen løber over fire år.
  • Siemens er blevet tildelt kontrakt efter udbud med forhandling.

Information om Siemens BMS-system

Yderligere oplysninger

Ditte Ribberholt Ipsen,
Mobil: +45 28 87 16 94
Email: ditte.ipsen@siemens.com 

Følg med på Twitter

Fakta om Siemens Gruppen Siemens AG er en mere end 170 år gammel global teknologivirksomhed, der beskæftiger omkring 380.000 medarbejdere i over 200 lande. Koncernen har fokus på energiproduktion og distribution, intelligent infrastruktur og bygningsteknologi samt automatisering og digitalisering til industrien. Endvidere er Siemens gennem helt eller delvist ejede selskaber en ledende leverandør af transportløsninger til jernbane og vejtrafik, medicinsk teknologi og sundhedsløsninger samt løsninger til onshore og offshore vind produktion. Over 46 % af den globale omsætning kommer fra bæredygtige og miljøvenlige produkter. I Danmark beskæftiger Siemens Gruppen ca. 6.200 medarbejdere, hvoraf 1.500 af dem er ingeniører. Siemens i Danmark har en samlet omsætning på over 25 milliarder kroner og eksporterer for mere end 21 milliarder kroner om året, fortrinsvis vindmøller. Siemens Gruppen i Danmark består af Siemens A/S, Siemens Healthineers (Siemens Healthcare A/S), Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Siemens Industry Software A/S og Siemens Mobility A/S.
Læs mere

Kontakt

Kommunikationschef Steen Dalsgaard

Siemens A/S

Borupvang 9
2750 Ballerup
Danmark

0045 23 49 36 91