Please use another Browser

It looks like you are using a browser that is not fully supported. Please note that there might be constraints on site display and usability. For the best experience we suggest that you download the newest version of a supported browser:

Internet Explorer, Chrome Browser, Firefox Browser, Safari Browser

Continue with the current browser

Siemens og APCOA indgår partnerskab om nem opladning af elbiler 

Nyt partnerskab mellem APCOA og Siemens gør det muligt at få elbilen ladt op, mens den holder parkeret. Abonnement ikke nødvendigt. Foto: APCOA PARKING

Hver sjette nye bil, der blev solgt i Danmark i 2020, var en elbil eller plugin-hybridbil, og tal fra starten af 2021 indikerer, at der i år kommer yderligere strøm på udviklingen, som skal føre til, at der i 2030 kører 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje.
Dén målsætning kræver tusindvis af elladestandere. Og nu tager APCOA PARKING i Danmark via et nyt partnerskab med Siemens Danmark første skridt i retning af, at det skal være hurtigt, nemt og billigt at få el- eller hybridbilen ladet op, mens den holder parkeret. 
Første betalingsparkeringsanlæg, hvor der skal sættes elladestandere op, er i Axel Towers i centrum af København. Den bliver den første i en række af APCOA PARKING´s 2.500 p-huse, p-kældre og p-pladser.
Samarbejdet med Siemens omfatter levering, installation og service af ladestandere på APCOA PARKINGs parkeringspladser rundt i Danmark. Konceptet adskiller sig ved, at det er åbent og tilgængeligt for alle. – Man skal ikke tegne et abonnement, man kan betale for parkering og opladning samtidigt i APCOA FLOW-appen.
Ifølge Dan Kirk, der er chef for marketing, forretningsudvikling og kunderelationer i APCOA PARKING, er Siemens blevet valgt som samarbejdspartner, da de lever op til de høje kvalitetskrav, som APCOA har til sine samarbejdspartnere om knowhow og teknisk kunnen samt en åben tilgang til en integration for fremtidige løsninger. 
”I APCOA PARKING er vi glade for og stolte over, at vi har indgået partnerskab med Siemens Danmark omkring vores e-charge koncept. Vi har igennem de seneste år arbejdet på en løsning, der kan imødekomme de krav og ønsker, der er i markedet fra vores kunder og fra øvrige forbrugere. Vi får med dette samarbejde mulighed for at tilbyde den løsning, som vi mener er den bedste, både for vores nuværende kunder og for andre danskere, som kan besøge vores parkeringsanlæg, oplade bilen til markedets mest fordelagtige priser og – ikke mindst – gøre det uden noget abonnement eller anden form for binding,” siger Dan Kirk.
Også Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens, glæder sig over det nye samarbejde
Hvis der skal flere elbiler på vejene, er en effektiv elektrisk infrastruktur afgørende. Med partnerskabet kombinerer vi Siemens’ intelligente ladestandere med APCOA’s stærke brugerinterface, der som noget nyt på markedet giver alle og enhver mulighed for at parkere og oplade elbilen samtidig. På den måde bliver opladningen både nem og billig, så vi ser frem til et fortsat styrket samarbejde,

Jesper Skou

”Hvis der skal flere elbiler på vejene, er en effektiv elektrisk infrastruktur afgørende. Med partnerskabet kombinerer vi Siemens’ intelligente ladestandere med APCOA’s stærke brugerinterface, der som noget nyt på markedet giver alle og enhver mulighed for at parkere og oplade elbilen samtidig. På den måde bliver opladningen både nem og billig, så vi ser frem til et fortsat styrket samarbejde”, siger Jesper Skou.

Om APCOA PARKING

APCOA PARKING Danmark A/S er en del af APCOA PARKING Group. APCOA PARKING er Danmarks og Europas førende parkeringsoperatør med flere end 5.500 ansatte, 7.500 parkeringsarealer, 1,5 millioner parkeringspladser samt 150 millioner transaktioner om året på europæisk plan i de 13 lande.
APCOA PARKING administrerer i Danmark 2.500 p-anlæg, blandt andet parkeringshuse og -kældre i Axel Towers og Carlsberg Byen i København, Lyngby Storcenter, Odense P og Salling i Aalborg. 

Om Siemens A/S

Siemens er en global teknologivirksomhed, som i mere end 170 år har stået for innovation, kvalitet og ansvarlighed. Med aktiviteter i hele verden fokuserer koncernen på intelligent infrastruktur til bygninger og distribuerede energisystemer, samt på automation og digitalisering i proces- og fremstillingsindustrierne. Med afsæt i sine egne produktionskompetencer forbinder Siemens den digitale og den fysiske verden til gavn for kunder og samfund. Gennem datterselskabet Siemens Mobility, som er en ledende udbyder af smarte mobilitetsløsninger til jernbane og vejtrafik, bidrager Siemens til at forme verdensmarkedet for passager- og fragtydelser. Via sin majoritetspost i den børsnoterede virksomhed Siemens Healthineers er Siemens også verdensledende inden for medico-teknologi og digitale sundhedsydelser. Desuden er Siemens mindretalsaktionær i Siemens Energy, en global leder inden for produktion og transmission af elektrisk energi. 

Yderligere oplysninger om konceptet:

Dan Kirk
Chef for marketing, forretningsudvikling og kunderelationer i APCOA PARKING
Mobil:  + 45 51 25 89 71
Email:  dak@apcoa.dk

Yderligere oplysninger om ladestandere:

Ditte Ribberholt Ipsen 
Mobil: +45 28 87 16 94 
Email:  ditte.ipsen@siemens.com
Siemens er en mere end 170 år gammel global teknologivirksomhed, der beskæftiger omkring 385.000 medarbejdere i over 200 lande. 44 % af den globale omsætning kommer fra bæredygtige og miljøvenlige produkter. I Danmark beskæftiger Siemens over 6.000 medarbejdere, hvoraf ca. 1.500 er ingeniører. Siemens i Danmark havde i regnskabsåret 2019 en samlet omsætning på 34 milliarder kroner. Den største del af omsætningen kommer fra vindmøller, hvoraf hovedparten eksporteres. Siemens i Danmark består af selskaberne Siemens A/S, Siemens Energy A/S, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Siemens Industry Software A/S, Siemens Mobility A/S og Siemens Healthineers (Siemens Healthcare A/S).
Læs mere

Kontakt

Adina Usiewicz

Kommunikationschef

Borupvang 9 
2750 Ballerup
Danmark

+45 28 44 86 08