Internet Explorer, Chrome Browser, Firefox Browser, Safari Browser
Pressemeddelelse05 februar 2013
Siemens energirenoverer Guldborgsund for 150 mio. kr.

Besparelsen i energiforbruget
finansierer investeringerne i projektet, så Danmarks hidtil største ESCO-aftale
er uden økonomisk risiko for kommunen.
"ESCO har et kæmpe potentiale og med denne aftale håber vi det bliver en øjenåbner for alle. ESCO princippet er win-win. Kommunen for garanterede resultater på energirenoveringen, vi får forretning ud af det, der er lokal arbejdskraft, der kommer i spil. Sammen er vi med til at nå de ambitiøse klimamål og samtidig sætte lidt gang i hjulene. Vi håber og tror, at mange kommuner vil følge efter Guldborgsund", siger Lars Nielsen, direktør i Siemens.
"Vi ser frem til et tæt partnerskab med Siemens og glæder os samtidigt til at puste liv i det lokale erhvervsliv. Vi forventer, at mindst 60 % af det arbejde, der skal laves på vores bygninger, bliver lagt ud til lokale håndværkere", siger viceborgmester Flemming Jantzen.
Det er tydeligt, at partnerskabet er med til at skabe liv i Guldborgsund Kommune både i form af arbejdspladser, men også i den mere sociale del af projektet. Projektet handler nemlig ikke alene om at tætne vinduer og forbedre isoleringen i bygningerne – det handler også om, at kommunens ansatte og borgere skal lære at leve lidt mere klimaorienteret i dagligdagen gennem flere initiativer.
"Vi leverer byggestenene til projektet, så at sige. Men man skal ikke glemme eller tage for givet hvad små ændringer i dagligdagsvaner kan gøre. Derfor er vi enormt glade for Guldborgsunds seriøse og omfattende arbejde med implementering af projektet i borgernes dagligdag", afslutter Salgsdirektør Lars Nielsen.
Følg os på Twitter
Fakta om Siemens Gruppen
Siemens AG er en mere end 170 år gammel global teknologivirksomhed, der beskæftiger omkring 380.000 medarbejdere i over 200 lande. Koncernen har fokus på energiproduktion og distribution, intelligent infrastruktur og bygningsteknologi samt automatisering og digitalisering til industrien. Endvidere er Siemens gennem helt eller delvist ejede selskaber en ledende leverandør af transportløsninger til jernbane og vejtrafik, medicinsk teknologi og sundhedsløsninger samt løsninger til onshore og offshore vind produktion. Over 46 % af den globale omsætning kommer fra bæredygtige og miljøvenlige produkter.
I Danmark beskæftiger Siemens Gruppen ca. 6.200 medarbejdere, hvoraf 1.500 af dem er ingeniører. Siemens i Danmark har en samlet omsætning på over 25 milliarder kroner og eksporterer for mere end 21 milliarder kroner om året, fortrinsvis vindmøller. Siemens Gruppen i Danmark består af Siemens A/S, Siemens Healthineers (Siemens Healthcare A/S), Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Siemens Industry Software A/S og Siemens Mobility A/S.
Kontakt
Kommunikationschef Steen Dalsgaard
Siemens A/S
Borupvang 9
2750 Ballerup
Danmark
2750 Ballerup
Danmark
0045 23 49 36 91