[{"name":"Home","site_name":"Presserum | Siemens i Danmark | Siemens","description":"","url_str":"\/dk\/","level":0,"image":"","base_root":"https:\/\/press.siemens.com","base_nid":"20","base_nodepath":"\/node\/20","base_path":"\/dk\/","base_secure_url":"https:\/\/press.siemens.com\/dk","children":null}]
[]
Please use another Browser
It looks like you are using a browser that is not fully supported. Please note that there might be constraints on site display and
usability.
For the best experience we suggest that you download the newest version of a supported browser:
Ege Carpets skifter fra gas til
elektricitet
for en mere bæredygtig produktion
En ny elkedel er netop kommet i drift på Ege Carpets fabrik i Herning. Det giver en besparelse på knap 1500 tons CO2 om året, hvilket svarer til 40 procent af Ege Carpets CO2-udledning.
Den danske tæppeproducent Ege Carpets har i samarbejde med den globale teknologivirksomhed Siemens A/S omstillet fra gas til el i dampkedlen på fabrikken i Herning.
En ny elkedel er netop kommet i drift på Ege Carpets fabrik i Herning. Det giver en besparelse på knap 1500 tons CO2 om året, hvilket svarer til 40 procent af Ege Carpets CO2-udledning.
Den danske tæppeproducent Ege Carpets har i samarbejde med den globale teknologivirksomhed Siemens A/S omstillet fra gas til el i dampkedlen på fabrikken i Herning.
CEO i Ege Carpets, Rune Stephansen, og borgmester i Herning, Dorte West klipper snoren ved indvielsen. Foto: Ege Carpets
CEO i Ege Carpets, Rune Stephansen, glæder sig over, at dampkedlen er blevet eldreven på fabrikken i Herning, som er et led af virksomhedens plan om at gøre produktionen så skånsom for miljøet som muligt.
”Det er helt afgørende for os at mindske vores miljøaftryk. Vi har et mål om at nedsætte CO2-udledningen på vores fabrikker markant inden 2030, så det er et vigtigt skridt på vejen, at vi nu har fået en elkedel på vores fabrik i Herning,” siger Rune Stephansen.
”Der ligger dyb ingeniørkundskab bag løsningen, så vi er i Siemens stolte af, at vi sammen formår at reducere 40 procent af Ege Carpets CO2-udledning. Det har været inspirerende at arbejde sammen med en kunde, der tænker så langsigtet og strategisk på klimadagsordenen, og vi håber, at det kan appellere til andre producenter i fremstillingsindustrien at tage skridtet,” siger Lars Nielsen, salgsdirektør i Siemens.
I forbindelse med ambitionen om at gøre produktionen mere skånsom for miljøet har Ege Carpets blandt andet haft fokus på genanvendelse af materialer, vedvarende energi og genbrug af vand. Tidligere på året fik Ege Carpets godkendt sin klimaplan af Science Based Targets initiative (SBTi). Med godkendelsen kan Ege Carpets dokumentere, at selskabet sætter ambitiøse klimamålsætninger i overensstemmelse med den nyeste klimaforskning.
”Det
ligger i vores DNA at arbejde med bæredygtige tiltag, og vi har længe haft
fokus på at reducere vores produktions klima- og miljøaftryk. Med
elektrificeringen af kedlen på fabrikken i Herning har vi passeret endnu en
milepæl, men det stopper ikke her. Vi har høje ambitioner og vil blive ved med at
gøre vores produktion endnu mere skånsom,” siger Rune Stephansen.
Ege Carpets indvier den nye elkedel
på fabrikken i Herning ved en reception med taler og besøg af blandt andet
borgmester i Herning Kommune, Dorte West.
Lars Nielsen, Salgsdirektør i Siemens, foran den nye elkedel på Ege Carpets fabrik i Herning. Foto: Ege Carpets
Om Ege Carpets
Ege Carpets
blev grundlagt i 1938 og anvender den mest avancerede teknologi i branchen.
Virksomheden er én af Europas førende tæppeproducenter og er drevet af en
strategi om at designe smukke tæpper til en bæredygtig fremtid. Derfor
fremstilles unikke gulvdesign på mere bæredygtig vis ved at omdanne affald til
ressourcer, samtidig med at der stræbes efter at holde komponenterne i lukkede
kredsløb. Via ni salgskontorer og mere end 50 partnere over hele verden leverer
Ege Carpets Cradle to Cradle-certificerede tæpper til arkitekter og
indretningsdesignere med speciale i bl.a. hotel-, kontor- og marineprojekter.
Besøg egecarpets.dk for at lære mere.
Siemens AG (Berlin og München) er en teknologivirksomhed med fokus på industri, infrastruktur, transport og sundhedspleje. Fra mere ressourceeffektive fabrikker, robuste forsyningskæder og smartere bygninger og elnet til renere og mere komfortabel transport samt avanceret sundhedspleje skaber virksomheden teknologi med det formål at levere reel værdi for kunderne. Ved at kombinere den virkelige og den digitale verden, giver Siemens kunder mulighed for at transformere deres industrier og markeder samt hjælpe dem med at transformere hverdagen for milliarder af mennesker. Siemens ejer også aktiemajoriteten i det børsnoterede selskab Siemens Healthineers, en globalt førende leverandør af teknologi, der former fremtiden for sundhedspleje. Derudover ejer Siemens en minoritetsandel i Siemens Energy, som er en global leder inden for transmission og produktion af elektrisk energi.
I regnskabsåret 2022, der sluttede den 30. september 2022, genererede Siemens-koncernen en omsætning på 72,0 mia. euro og en nettoindtægt på 4,4 mia. euro. Pr. 30. september 2022 beskæftigede virksomheden omkring 311.000 mennesker på verdensplan.
Siemens i Danmark har hovedsæde i Ballerup tæt på København og afdelinger i Jylland, hvor der i alt beskæftiges over 480 medarbejdere. I regnskabsåret 2021/2022 opnåede Siemens en omsætning på ca. 2,1 mia. kr. Yderligere oplysninger findes på www.siemens.dk