Please use another Browser

It looks like you are using a browser that is not fully supported. Please note that there might be constraints on site display and usability. For the best experience we suggest that you download the newest version of a supported browser:

Internet Explorer, Chrome Browser, Firefox Browser, Safari Browser

Continue with the current browser

Siemens opkøber ladestanderproducenten Heliox 

Siemens har fuldendt opkøbet af Heliox.

Siemens AG har færdiggjort opkøbet af hollandske Heliox, som er en førende producent af DC-ladeløsninger til elbusser, ellastbiler og personbiler. Siemens får dermed styrket sin eksisterende portefølje af ladeløsninger med produkter og løsninger til tung transport. Heliox' portefølje udvider også Siemens tilstedeværelse på markedet i blandt andet Europa og giver øgede muligheder for at betjene kunder.  
Med base i Holland beskæftiger Heliox cirka 330 mennesker. I Danmark har Heliox blandt andet leveret ladeløsninger til de eldrevne havnebusser i København. 
"Vi oplever en enestående vækst på markedet for ladeinfrastruktur til eldreven transport, hvor DC-hurtigladeløsninger til elbus- og ellastbiler er det hurtigst voksende segment. Med opkøbet af Heliox er Siemens eMobility godt rustet til at betjene vores kunder over hele verden,” siger Lasse Altmann, chef for eMobility i Siemens Danmark, og fortsætter:
”Det er en bunden opgave at elektrificere den tunge transport. Jeg håber, at vi med dette opkøb kan sætte turbo på omstillingen til el på bus- og lastbilsområdet i Danmark. Ladeteknologien er længere fremme, end det ofte fremstår, og med dette opkøb kan vi sætte to streger under, at ladestandere til ellastbiler er en klar til salg og dermed klar til at bidrage til omstillingen af størstedelen af lastbilskørslen i Danmark.” 
Kombinationen af de to virksomheders ladeporteføljer skaber et stærkt tilbud til kunder på elbus- og ellastbilsområdet. Udover DC-hurtigladeløsninger styrker Heliox også Siemens IoT-portefølje med digitale tjenester til overvågning og energistyring, mens Heliox vil drage fordel af Siemens' ekspertise i industrialisering, globale salgsnetværk og infrastruktur. Det gør det muligt at øge produktionen og imødekomme den stigende kundeefterspørgsel. 
Siemens eMobility er en del af Siemens Smart Infrastructure. Det tilbyder IoT-forberedt hardware, software og tjenester til AC- og DC-opladning fra 11 kW til  1 megawatt. Siemens erhvervede Heliox fra kapitalfonden Waterland og en enhed ejet af en gruppe medarbejdere og individuelle aktionærer. 
Om Siemens
Siemens AG (Berlin og München) er en teknologivirksomhed med fokus på industri, infrastruktur, transport og sundhedspleje. Fra mere ressourceeffektive fabrikker, robuste forsyningskæder og smartere bygninger og elnet til renere og mere komfortabel transport samt avanceret sundhedspleje skaber virksomheden teknologi med det formål at levere reel værdi for kunderne. Ved at kombinere den virkelige og den digitale verden, giver Siemens kunder mulighed for at transformere deres industrier og markeder samt hjælpe dem med at transformere hverdagen for milliarder af mennesker. Siemens ejer også aktiemajoriteten i det børsnoterede selskab Siemens Healthineers, en globalt førende leverandør af teknologi, der former fremtiden for sundhedspleje. Derudover ejer Siemens en minoritetsandel i Siemens Energy, som er en global leder inden for transmission og produktion af elektrisk energi. 
I regnskabsåret 2023, der sluttede den 30. september 2023, genererede Siemens-koncernen en omsætning på 77,8 mia. euro og en nettoindtægt på 8,5 mia. euro. Pr. 30. september 2023 beskæftigede virksomheden omkring 320.000 mennesker på verdensplan. 
Siemens A/S i Danmark har hovedsæde i Ballerup og afdelinger i Vejle og Århus, hvor der i alt beskæftiges næsten 500 medarbejdere. I regnskabsåret 2023 opnåede Siemens A/S en omsætning på 1,9 mia. kr. Find mere information på www.siemens.dk.

Læs mere

Kontakt

Adina Usiewicz 

+45 28 44 86 08